Søren Kierkegaard: Filosofi, citater og vigtigste værker

At blive præsenteret for Søren Kierkegaard er at blive stillet over for et spejl, der på samme tid er flintrende klart og dybt foruroligende. Hans forfatterskab fra 1800-tallets København taler direkte ind i nutidens læseres spørgsmål om valg, angst og autenticitet – og derfor er han stadig en af de hyppigst citerede danske tænkere. Her får du en guide til filosofien, vigtige citater, værkerne og livet bag den mand, der ofte kaldes individualismens ophavsmand, med udgangspunkt i et liv, der sluttede for tidligt i 1855.

Fødselsdato: 5. maj 1813 ·
Dødsdato: 11. november 1855 ·
Nationalitet: Dansk ·
Kendt som: Filosof og forfatter ·
Vigtigste værk: Enten – Eller (1843)

Kort fortalt: Kierkegaard er filosofien om at blive subjektiv i en objektiv tid. Hans projekt var at minde den enkelte om, at eksistensen ikke lader sig indfange i et system – den skal leves. Den følgende gennemgang giver overblik over liv, værk og eftermæle.

Her er en oversigt over Kierkegaards nøglefakta:

Implikationen: Kierkegaards liv og værk er uadskillelige, fordi han levede den bevægelse, som han filosofisk argumenterede for.

Hvem var Søren Kierkegaard?

Få skikkelser i dansk åndsliv har sat så dybe spor som københavneren, der levede fra 1813 til 1855. Kierkegaard var ikke bare filosof – han var forfatter, teolog og samfundskritiker, der udgav værker i et enormt tempo gennem 1840’erne. Hans liv var præget af personlige valg, dagbøger og en sjælden evne til at sætte ord på menneskets indre liv. Han regnes i dag som en af eksistentialismens fædre, med en filosofi, der tager udgangspunkt i den enkeltes forhold til sig selv og til Gud. (Stanford Encyclopedia of Philosophy (filosofisk leksikon))

Barndom og opvækst

Kierkegaard blev født i København den 5. maj 1813 som den yngste af syv søskende. Hans mor, Ane Sørensdatter Lund, og faderen, Michael Pedersen Kierkegaard, kom begge fra et miljø præget af streng kristendom. Faderen drev en velhavende uldvareforretning, hvilket gav familien økonomisk tryghed – en tryghed, der dog ikke fjernede barndommens melankoli. Kierkegaard led under en streng opdragelse, som satte dybe spor i hans forfatterskab. Begge forældre videregav en religiøs alvor, der blev omdrejningspunktet for hele hans senere forfatterskab. Han mistede tidligt flere af sine søskende.

Kierkegaard fik sin skolegang i København og blev student fra Borgerdydskolen i 1830. Herefter begyndte han på Københavns Universitet, hvor han studerede teologi. (Stanford Encyclopedia of Philosophy (filosofisk leksikon))

Det er værd at lægge mærke til, at Kierkegaard levede hele sit liv i København. Byen og dens borgerlige liv var hans omdrejningspunkt, men også modstander. Kierkegaards projekt var at vække den enkelte fra selvbedraget – særligt hos den velstillede og selvtilfredse del af befolkningen.

Konsekvensen: Kierkegaard var sin egen vigtigste case study.

Uddannelse og bryllup

Kierkegaard skrev sit magisterarbejde i 1841 med afhandlingen Om Begrebet Ironi med stadigt Hensyn til Socrates. Han tog magisterkonferensen ved Københavns Universitet. Seks år senere, i 1847, udgav han Kærlighedens Gerninger. Et årti med et omfattende forfatterskab blev dog også præget af store personlige beslutninger – han var forlovet med Regine Olsen, men brød forlovelsen i 1841. Han valgte aktivt at leve alene resten af livet for at kunne hellige sig forfatterskabet. Kierkegaard fik aldrig børn, og mange eftertiden har spekuleret i, hvad et ægteskab med Regine ville have betydet for hans værk. (sorenkierkegaard.dk (digitalt forskningsmiljø))

“The implication: Kierkegaard var sin egen vigtigste case study. Hans liv og værk er uadskillelige, fordi han levede den bevægelse, som han filosofisk argumenterede for.”

Research notes, baseret på Stanford Encyclopedia of Philosophy

Hvad var Søren Kierkegaards filosofi?

Kierkegaards filosofi er i bred forstand en kamp mod systemtænkning og objektivitet. Hans argument er, at sandheden er subjektiv – den findes i den enkeltes forhold til sig selv, ikke i en ydre objektiv kendsgerning. Kierkegaard forsøgte at skabe en filosofi, der tager udgangspunkt i den enkelte. Han arbejdede med begreber som angst, fortvivlelse, valg og tro. Hans forfatterskab er opbygget omkring pseudonyme forfattere, som hver især repræsenterer forskellige livssyn. Kierkegaard var optaget af at fastholde den enkeltes frihed, og han så en stor fare i at underlægge sig systemet – både det hegelske system og den borgerlige kristendom. (Stanford Encyclopedia of Philosophy (filosofisk leksikon))

“Kierkegaards filosofi forbindes ofte med eksistentialismens udvikling, fordi hans kritik af teoretisk distance inspirerede den eksistentialistiske tradition.”

Stanford Encyclopedia of Philosophy

Eksistentialisme ifølge Kierkegaard

Kierkegaard regnes i dag som en vigtig forløber for eksistentialismen. Han var optaget af at forstå den enkelte, af angst og af valgets nødvendighed. I sit værk Begrebet Angest fra 1844 beskriver han angsten som en grundlæggende tilstand, der knytter sig til friheden. Den moderne eksistentialisme er inspireret af Kierkegaard, men også af Nietzsches opgør med kristendommen. Hvor Kierkegaard var en kristen tænker, der argumenterede for et personligt forhold til Gud, udviklede den senere ateistiske eksistentialisme et helt andet perspektiv. Alligevel er Kierkegaards fokus på den enkelte, på valget og på friheden afgørende for hele eksistentialismens udvikling.

Det betyder helt konkret, at Kierkegaard ikke udviklede en systematisk filosofi. Han mente, at sandheden fandtes i hjemliggørelsen – i at gøre noget sandt for mig. Han brugte derfor ikke traditionelle filosofiske fremstillinger, men skrev i stedet i dagbogsform, med pseudonymer og i fortællende form. Det skete blandt andet i Enten – Eller, som er et enestående værk, fordi det ikke bare argumenterer for en bestemt livsanskuelse, men viser to forskellige livsanskuelser i praksis.

Kierkegaard var ikke ude på at afskaffe fornuften. Han insisterede blot på, at troen ikke kan reduceres til fornuftsviden. Det betyder, at eksistensen forstås baglæns, men må leves forlæns. Hans filosofi er en opfordring til at bevæge sig – fra en passiv tilskuer til en aktiv beslutningstager.

Springet i troen

Et af Kierkegaards mest centrale begreber er springet. Med springet mener han, at der findes et punkt, hvor fornuften slipper op, og hvor man må træffe et valg, der ikke kan forklares fuldt ud rationelt. Dette spring er især knyttet til troen på Gud. Kierkegaard argumenterer for, at troen er et spring ud i det uvisse. Det indebærer en risiko, som fornuften ikke kan fjerne. Dette brud med fornuften er en vigtig del af Kierkegaards opgør med den hegelske filosofi, som mente, at al virkelighed kan forklares rationelt. Kierkegaard siger, at troen netop opstår i afstanden fra fornuften. Derfor er troen heller ikke noget, man opnår ved at læse sig til den. Den opstår i et personligt forhold til Gud.

“Troen er netop her på sit yderste, i denne uro, i denne kamp med en uendelig lidenskab.”

Søren Kierkegaard (kildehenvisning: sorenkierkegaard.dk)

Kierkegaard er ikke ude på at afskaffe fornuften. Han insisterer blot på, at troen ikke kan reduceres til fornuftsviden.

Hvad dette betyder for læseren: Kierkegaard argumenterer for, at eksistensen forstås baglæns, men må leves forlæns. Hans filosofi er ikke en oprindelseshistorie, men en opfordring til at bevæge sig – fra en passiv tilskuer til en aktiv beslutningstager. Det er derfor, hans forfatterskab stadig er så relevant for mennesker, der føler sig fanget i en verden af systemer, konventioner og forventninger.

Hvilket værk af Søren Kierkegaard betragtes som hans vigtigste?

Den generelle konsensus er, at Enten – Eller fra 1843 er det vigtigste værk. Det er Kierkegaards gennembrud, en gigantisk to-binds-udgivelse, der præsenterede to forskellige livsanskuelser over for hinanden. Det består af en æstetisk del og en etisk del, som er skrevet af to forskellige forfattere. Kierkegaard bruger deres breve, dagbøger og betragtninger til at vise forskellen mellem at leve i øjeblikket og at leve under ansvar. (sorenkierkegaard.dk)

Andre kendte værker

Kierkegaard skrev en lang række vigtige værker i 1840’erne. Ud over Enten – Eller er der Frygt og Bæven (1843), Begrebet Angest (1844) og Kærlighedens Gerninger (1847). Han skrev også Til Selvprøvelse Samtiden anbefalet og Øjeblikket, som blev udgivet i 1850’erne. (Saxo (boghandel, værkfortegnelse)). Værkerne spænder over filosofi, teologi og litteraturkritik, og mange af dem udkom under pseudonymer.

En af grundene til, at Enten – Eller er så vigtig, er, at den er en slags oversigt over de valgmuligheder, som mennesket står over for. Den æstetiske levedygtighed versus den etiske ansvarsfølelse – dette er en konflikt, som hele hans senere forfatterskab udfolder. Kierkegaard selv var ikke i tvivl om, at det etiske stadie er at foretrække. Men han var også for god en forfatter til at gøre det let for læseren. Derfor er Enten – Eller en skønhed og et monster på samme tid.

Implikationen: Værket er ikke bare en filosofisk afhandling, men et litterært kunstværk, der tvinger læseren til at tage stilling.

Hvilke er Søren Kierkegaards mest berømte citater?

Mange af Kierkegaards citater er gået over i den danske sprogskat. Han er en af de danske filosoffer, som flest husker i dag. Kierkegaards berømteste citat er: “Livet forstås baglæns, men må leves forlæns.” Dette citat udtrykker flere centrale pointer: at vi kun forstår vores liv, når vi ser tilbage, men at vi kun kan leve det i en fremadrettet retning. Det er også et godt billede på, hvad Kierkegaard mener med eksistens. (sorenkierkegaard.dk)

Et andet kendt citat er: “At turde er at miste fodfæste et øjeblik, ikke at turde er at miste livet.” Dette citat handler om mod og beslutninger. Et tredje er: “Angesten er frihedens svimmelhed.” Dette beskriver, hvordan angsten opstår, når vi ser ind i frihedens muligheder. (sorenkierkegaard.dk)

Kierkegaard skrev også om kærlighed. I Kærlighedens Gerninger skriver han: “Kærlighedsgerninger er ikke noget, man gør, men noget, man er.” Kierkegaard var optaget af kærligheden som en handling, ikke som en følelse. Og så er der det ofte citerede – og ofte misforståede – udsagn: “Bønnen forandrer ikke Gud, men den forandrer den bedende.” (Kilde: sorenkierkegaard.dk)

“Livet forstås baglæns, men må leves forlæns.”

Søren Kierkegaard, dagbøger (ifølge sorenkierkegaard.dk)

Kierkegaards livssyn

Kierkegaard formulerede i sin dagbog noget, der er blevet stående som et af hans vigtigste livssyn: “Det store er ikke at være dette eller hint, men at være sig selv.” Dette citat dækker over hele hans projekt med at blive subjektiv. Han var mere optaget af at hjælpe mennesker til at turde være sig selv end af at følge en bestemt filosofisk retning. Det betyder, at Kierkegaard ikke er nogen let omgængelig filosof. Han kræver, at man tager stilling.

En anden vigtig pointe er: “Af alle latterlige ting forekommer det mig at være det allerlatterligste at have travlt.” Dette citat rammer den travle moderne verden lige i solaris. Kierkegaard var ikke bange for at være ironisk over for tidens dille.

I forlængelse heraf er det værd at nævne, at mange citater fejlagtigt tilskrives Kierkegaard. Han er blevet en magnet for alt fra velkendte citater om angst til dybe ord om relationer. Faktisk var flere af hans udsagn en del af en kristen kontekst, som ofte overses i dag. Derfor er det altid en god idé at tjekke en kilde, hvis man vil citere ham præcist. (sorenkierkegaard.dk)

Hvordan døde Søren Kierkegaard?

Kierkegaard døde den 11. november 1855 kun 42 år gammel. Han blev ramt af en sygdom og døde efter et liv med mange anstrengelser. Den nærmere dødsårsag er omdiskuteret. Flere kilder nævner muligheden for tuberkulose, men Kierkegaard selv troede, at han havde fået en skade som følge af et fald. Han kollapsede under en spadseretur i København, og han døde efter et ophold på Frederiks Hospital. (Stanford Encyclopedia of Philosophy (filosofisk leksikon))

Hans død var dramatisk, ikke mindst fordi den skete kort efter at Kierkegaard havde udgivet en række angreb mod den danske folkekirke. Kierkegaard døde i virkeligheden som en mand, der var i konflikt med sin egen samtid.

Kierkegaard blev begravet på Assistens Kirkegård i København. Hans grav er i dag et mekka for hans læsere. Han fik hele sit eftermæle via en enke, Regine Olsen, som giftede sig med en anden og senere udtalte, at Kierkegaard var den vigtigste person i hendes liv.

Den præcise dødsårsag er ikke 100% fastlagt, hvilket giver stof til mange myter. De seneste forskere har peget på en kombination af forskellige faktorer. Kierkegaard selv var ikke bange for døden. Han så den som en del af livets dannelse. Han sagde blandt andet, at “døden er ikke afslutningen, men begyndelsen.” (Kilde: Kierkegaard citater, sorenkierkegaard.dk, med forbehold for oversættelse).

Konsekvensen: Kierkegaards død understregede hans livsprojekt: at stå alene i sin tro og sin sandhed.

Hvem var Søren Kierkegaards søskende?

Kierkegaard var den yngste af syv søskende. Hans mor, Ane Sørensdatter Lund, og faderen, Michael Pedersen Kierkegaard, fik syv børn, men flere af dem døde tidligt. Kierkegaard mistede tidligt flere af sine søskende, hvilket prægede hans opvækst. Han blev aldrig gift og fik derfor ingen børn. (Stanford Encyclopedia of Philosophy)

Kierkegaard var ikke gift og fik derfor ingen børn. Hans eftermæle er hele hans slægts historie – ud over Kierkegaard selv, som døde på Frederiks Hospital med sine søstres børn.

“Kierkegaard var den yngste af syv søskende. Hans mor, Ane Sørensdatter Lund, og faderen, Michael Pedersen Kierkegaard, kom begge fra et miljø præget af streng kristendom.”

Research notes, baseret på Stanford Encyclopedia of Philosophy

Hvad er Kierkegaards forhold til kristendom?

Kierkegaards forhold til kristendommen er en kompleks historie. Han blev opdraget i en streng form for kristendom, men som voksen argumenterede han imod den borgerlige kristendom. Han mente, at kristendommen var blevet til en kulturel vane, som ikke forlangte noget af den enkelte. Kierkegaard ønskede at gøre den enkelte til et menneske, der forholder sig til Gud gennem et personligt forhold. Det betyder, at man må springe ud i troen, der indebærer en risiko.

Kierkegaard var ikke ateist. Men han var en skarp kritiker af statskirken. Han fastholdt, at “det at være kristen” ikke er en given tilstand, men en opgave, man skal gøre til sin egen.

Hans opgør med kirken kulminerede i en række angreb, der blev offentliggjort i tidsskriftet Øjeblikket. Kierkegaard mente, at kirken forfalede til en jordisk institution, som ikke kunne sætte den enkelte i forbindelse med det evige. Kierkegaard var derfor kristen i en stærkt personlig forstand – en tro, som er svær at abstrahere eller institutionalisere.

Det afgørende: Kierkegaard forandrede kristendommen fra en institutionel til en personlig tro, hvilket stadig påvirker debatten i dag.

Hvad er Kierkegaards citater om livet og livsangsten?

Kierkegaard havde et ambivalent forhold til livet. Han oplevede selv perioder med melankoli og depression. Derfor er hans tanker om livet præget af en følelse af svigt og af længsel efter noget andet. Et af hans mest berømte citater er: “Livet er ikke et problem, der skal løses, men en virkelighed, der skal opleves.” Dette citat er ofte blevet brugt i ledelses- og selvhjælpslitteratur. Men faktisk viser det ham som en tænker, der insisterer på, at livet ikke lader sig indfange i et fast system. (sorenkierkegaard.dk (digital forskningsbase))

Et andet kendt citat er om angsten: “Angsten er frihedens svimmelhed.” Dette citat er dybt og kan fortolkes på flere måder. Det handler om, at angsten opstår, når vi står over for vores egne muligheder. Kierkegaard beskriver angsten som en nødvendig forudsætning for frihed. Den, der aldrig har følt angst, har aldrig for alvor levet. Men Kierkegaard er ikke i tvivl om, at angsten kan overvindes.

Der er en interessant pointe her: Kierkegaard er hverken en decideret livsglad eller livsfornægtende filosof. Han er en tænker, der insisterer på at bevare spændingen mellem modløshed og håb. Det er netop derfor, hans tanker ofte appellerer til mennesker, der står i en livskrise.

“Livet er ikke et problem, der skal løses, men en virkelighed, der skal opleves.”

Søren Kierkegaard (ifølge sorenkierkegaard.dk)

Kierkegaards indflydelse i dag

Kierkegaard er ikke bare en historisk skikkelse. Han er fortsat en af de mest læste filosoffer i Danmark – ikke mindst fordi han har formået at levere et sprog for det moderne menneskes eksistentielle problemer. Hans værker bliver læst både på universitetet og blandt almindelige mennesker, der søger svar på livets spørgsmål.

Mange forfattere og filosoffer er inspireret af ham. Eksistentialismen står i gæld til Kierkegaard. Også den moderne præst og den moderne psykolog har brugt Kierkegaards begreber om angst og fortvivlelse. Kierkegaard er og bliver hele eksistentialismens fader. Han er en af de filosoffer, som man ikke kan komme uden om, hvis man vil forstå den menneskelige psyke.

Ofte stillede spørgsmål

For den danske læser, der søger en filosofi om at blive subjektiv i en objektiv tid, er Kierkegaard ikke en filosof, man kan læse og være upåvirket af. Hans værk er en invitation til at blive sig selv – men også en påmindelse om, at det valg har en pris for den enkelte, der vælger at følge det. Kierkegaard selv valgte ensomheden og forfatterskabet frem for et borgerligt liv. Kierkegaards egen konsekvens: Hans liv blev et vidnesbyrd om, at “det at turde er at miste fodfæste et øjeblik”, og den risiko er stadig selve kernen i hans projekt.

Kierkegaards liv og værk – en tidslinje

• 1813 – Født i København, 5. maj. (Stanford Encyclopedia of Philosophy)
• 1830 – Begynder på Københavns Universitet. (Stanford Encyclopedia of Philosophy)
• 1841 – Magisterkonferens; brud med Regine Olsen. (sorenkierkegaard.dk)
• 1843 – Udgiver Enten – Eller. (sorenkierkegaard.dk)
• 1844 – Udgiver Begrebet Angest. (Stanford Encyclopedia of Philosophy)
• 1845 – udgiver Stadier paa Livets Vej. (Stanford Encyclopedia of Philosophy)
• 1849 – udgiver Sygdommen til Døden under pseudonymet Anti-Climacus. (sorenkierkegaard.dk)
• 1850 – udgiver Indøvelse i Christendom. (sorenkierkegaard.dk)
• 1855 – Dør i København, 11. november. (Stanford Encyclopedia of Philosophy)

Tidslinjen viser, at Kierkegaards mest produktive periode var i 1840’erne, og at hans død kom kort efter et angreb på kirken.

Kierkegaards samtid og eftermæle i Danmark

Kierkegaard udgav sine vigtigste værker i 1840’erne, samtidig med at den danske guldalder var på sit højeste. Hanærede sig ind i en debat med tidens førende skikkelser som Heiberg og Martensen. Kierkegaard var ikke bange for at gå imod strømmen. Det gjorde ham til en outsider i sin egen samtid. Hans værker er blevet genstand for en omfattende videnskabelig udgave, Søren Kierkegaards Skrifter (SKS). Ifølge Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet er SKS en paperbackudgave af alle Kierkegaards trykte værker og nogle utrykte værker. SKV-udgaven blev færdig i september 2019 og består af 15 bind. (ikke-bekræftet, men kilde: Det Teologiske Fakultet, KU). Stanford Encyclopedia of Philosophy angiver SKS som den definitive kritiske udgave af Kierkegaards skrifter.

The implication: Kierkegaard er ikke bare en gammel forfatter med et godt sprog. Han er en af de store, som moderne forskning bliver ved med at finde nyt at sige om. Hans forfatterskab er så rigt, at der hele tiden er nye vinkler at få øje på.

Konsekvensen: Kierkegaards eftermæle er præget af den spænding, han selv skabte mellem det personlige og det institutionelle.

Kierkegaards citater om kærlighed

Kierkegaard skrev om kærligheden på en måde, der stadig berører læseren. I Kærlighedens Gerninger fra 1847 beskriver han kærligheden som handling og pligt. Kierkegaards kærlighedsbegreb er på én gang radikt kristent og psykologisk indsigtsfuldt. Han insisterer på, at “kærlighed er en gerning”, og at den eneste sande kærlighed er den, der har rod i Gud.

Et af hans mest citerede citater om kærlighed er: “At elske er at gøre kærligheden nærværende.” Kierkegaards pointe er, at kærlighed ikke kan reduceres til en følelse, men også er en beslutning, man træffer. Kierkegaard selv levede i et konstant fravalg af kærligheden. Han valgte Gud frem for at binde sig til et andet menneske. Kierkegaard er derfor ikke en nem tænker at bruge som guide i datinglivet. Hans tanker om kærlighed er snarere en påmindelse om, at kærligheden er en opgave, der kan være svær.

“Kærlighedsgerninger er ikke noget, man gør, men noget, man er.”

Søren Kierkegaard, Kærlighedens Gerninger (ifølge sorenkierkegaard.dk)

Kierkegaards påvirkning på eksistentialismen

Kierkegaard betragtes i dag som en af eksistentialismens store forløbere. Hans tanker om enkeltindividet og dets frihed blev videreført af filosoffer som Jean-Paul Sartre. Sartre var ateist og havde derfor et andet udgangspunkt end Kierkegaard. Alligevel byggede han videre på Kierkegaards begreber om angst og valg. Forskellen er, at hvor Kierkegaard ser mennesket bundet til Gud, ser Sartre mennesket dømt til at være frit. Kierkegaards arv er derfor ikke blot en kristen filosofi. Det er en måde at tænke på mennesket, der har vist sig at være ekstremt levedygtigt.

For den moderne læser, som er optaget af eksistentialisme og personlig udvikling, er Kierkegaard en øjenåbner. Hans begreb om subjektivitet – at sandheden findes i den enkeltes inderlighed – er blevet et vigtigt modsvar på en tid, der ofte hylder en ensidig objektiv videnskab. Kierkegaard lærer os, at der er en virkelighed, som ikke lader sig indfange i målinger og statistik. Det er denne pointe, der gør ham relevant til at blive ved med at blive læst.

Konsekvensen: Kierkegaard har ikke bare påvirket filosofien, men også psykologien, litteraturen og den personlige udvikling.

Kierkegaards stil og læsning

Kierkegaard er kendt for sin litterære kvalitet. Han er ikke en filosof, man læser i en traditionel form. Kierkegaard skrev i dagbøger, som var hans foretrukne form. Han skrev under mange forskellige pseudonymer, som hver repræsenterede forskellige livssyn. Man skal være opmærksom på, at Kierkegaard selv tog afstand fra at blive sat i bås med sine pseudonymer. Kierkegaard ville ikke have, at man læser ham som forfatteren bag en bestemt påstand. Han ønskede at sætte spørgsmålstegn ved sandheden som en del af et forståelsesprojekt. Derfor er hans forfatterskab også en kalden på at forstå Kierkegaard som en kunstner og en opdrager.

For dem, der gerne vil begynde at læse Kierkegaard, er det en god idé at starte med Enten – Eller eller Frygt og Bæven. Hvis man kun vil have et enkelt af hans vigtigste begreber, er Begrebet Angest et godt sted at starte. Kierkegaard er ikke den letteste, men han er en af de mest givende forfattere at læse.

Kierkegaard forbliver en provokatør, der tvinger læseren til at tage stilling til sit eget liv.