Kejser Augustus – Roms Første Kejser, Magt og Arv

Kejser Augustus, oprindeligt Gaius Octavius og senere kendt som Octavian, var Romerrigets første kejser. Han blev født i 63 f.Kr. og døde i 14 e.Kr. Hele hans karriere er tæt knyttet til Julius Cæsar og den politiske krise, der fulgte efter Cæsars død.

Ifølge Den Store Danske kæmpede Octavian efter mordet på Cæsar i 44 f.Kr. om magten, indgik en alliance med Marcus Antonius og Lepidus og besejrede til sidst sine rivaler. I 27 f.Kr. fik han af senatet navnet Augustus. Hans styre blev bygget op, så republikanske institutioner blev bevaret i form, mens magten var samlet hos ham.

Her gennemgås hans liv, magtovertagelse, forhold til senatet og efterliv i mausoleet. Enkelte datoer og detaljer er omstridte mellem kilderne, og de nævnes, hvor de har betydning.

Hvorfor betragtes Augustus som den første kejser af Rom?

• Octavian blev Julius Cæsars adoptivsøn og hovedarving, og det gav ham en central rolle efter Cæsars død.
• Han dannede det andet triumvirat med Marcus Antonius og Lepidus, og i 31 f.Kr. besejrede han Antonius og Kleopatra ved Actium.
• I 27 f.Kr. fik han af senatet navnet Augustus, og han blev enehersker.
• Han indførte et principat, hvor republikanske former blev bevaret, men magten var samlet hos én mand.
• Ifølge Faktalink var han Romerrigets første kejser, og han overtog magten efter Julius Cæsar.
• Hans styre er ofte forbundet med en ny institution, kejseren, og med et nyt system for magt.

Betegnelsen første kejser skyldes, at Augustus samlede den øverste magt hos sig selv. Den styreform, han skabte, fik sit navn efter hans titel princeps, og det er den egentlige begyndelse på kejserdømmet.

Hvordan slap Augustus af sted med at være kejser uden at blive dræbt som Julius Cæsar?

Kilderne giver ikke én samlet forklaring på, hvorfor Augustus undgik at blive dræbt. De beskriver dog en række institutionelle skridt, der samlede magten hos ham, mens republikanske former blev holdt.

I 27 f.Kr. overdrog han ifølge kilderne staten til senatets og folkets frie disposition, og det gav ham æren af at have genoprettet republikken. Han beholdt dog den reelle magt. Ifølge Britannica fik han en 10-årig provincia over Spanien, Gallien og Syrien, hvor størstedelen af hæren stod.

Senere fik han imperium maius uden for embedet og tribunicia potestas på livstid. Det gav ham blandt andet ret til at indkalde senatet. Han fik også corona civica og begrænsede konsulatets betydning.

Han kaldte sig princeps, altså første borger. Ifølge Den Store Danske var det denne titel, der gav navn til styreformen principatet. Han var hyppigt konsul og havde censors- og pontifex maximus-beføjelser, og han sad som princeps senatus, ifølge dansk Wikipedia.

Senatet blev ifølge en kilde reduceret fra ca. 1.000 til 800 medlemmer og senere til 600, og Augustus blev dets præsident. Kilderne beskriver også, at han kontrollerede senatets beslutninger og brugte sin vetoret.

Hvorfor prøvede nogle senatorer så ikke at dræbe Augustus?

Kilderne forklarer ikke, hvad de enkelte senatorer tænkte eller ville. De nævner dog, at nogle senatorer, der ønskede republikken bevaret, blev dræbt under hans styre.

Det kan tolkes som et tegn på, at det nye styre ikke var uomstridt blandt senatorerne. Motiverne for dem, der ikke greb ind mod ham, er dog ikke belagt i kilderne.

Hvorfor var Augustus’ magt og arv så varig efter hans død?

Augustus havde ingen søn, og hans arvinger døde næsten alle før ham. Hans stedsøn og svigersøn Tiberius blev derfor efterfølgeren, og Augustus fik sin adoptivsøn Tiberius anerkendt som arving.

Augustus døde 19. august 14 e.Kr. i Nola ved Neapel, 75 år gammel. Senatet optog ham blandt guderne, og hans aske blev samlet af Livia og placeret i mausoleet på Marsmarken i Rom.

Mausoleet blev bygget på Marsmarken som gravsted for kejseren og hans familie. Imperium Romanum angiver, at det blev opført i 29 f.Kr.

Flere kilder betragter Augustus som grundlæggeren af kejserdømmet og principatet. Hans regeringstid er desuden forbundet med en lang fredsperiode, Pax Romana, som BBC blandt andre nævner.

Den augustæiske tidsalder nævnes også som en periode med litterær blomstring, hvor Virgil, Horaz, Livius og Ovid virkede.

Hvornår skete de afgørende begivenheder i Augustus’ liv?

1. 63 f.Kr.: Octavian fødes i Rom. Fødestedet er omstridt (Britannica, Imperium Romanum, Encyclopedia.com).
2. 46 f.Kr.: Octavian deltager i Cæsars triumftog efter sejren i Afrika (Imperium Romanum, Britannica 1911).
3. 44 f.Kr.: Cæsar myrdes, og Octavian viser sig at være hovedarving og adoptivsøn i testamentet (Den Store Danske, Britannica).
4. 43 f.Kr.: I november får Octavian, Antonius og Lepidus ved lex Titia udvidede beføjelser i fem år (Den Store Danske, Britannica, engelsk Wikipedia).
5. 42 f.Kr.: Cæsars mordere Brutus og Cassius besejres ved Filippi (Den Store Danske, Britannica).
6. 31 f.Kr.: Octavian vinder søslaget ved Actium over Antonius og Kleopatra (Den Store Danske, Britannica).
7. 27 f.Kr.: 16. januar tildeles Octavian navnet Augustus af senatet (Den Store Danske, Britannica, World History Encyclopedia, Imperium Romanum).
8. 14 e.Kr.: 19. august dør Augustus i Nola ved Neapel og efterfølges af Tiberius (Britannica, Imperium Romanum, dansk Wikipedia).

Hvad er sikkert, og hvad er fortolkning?

Hvad betød overgangen fra republik til kejserdømme?

Mange kilder fremhæver året 31 f.Kr. som overgangen fra republik til imperium. Ifølge Britannica var det efter søslaget ved Actium, at Octavian stod som enehersker.

Republikken havde institutioner som senatet og embederne. Under Augustus blev de bevaret i form, mens den reelle magt lå hos én mand. Denne balance mellem tradition og enevælde er et centralt punkt i kilderne.

Kejsertitlens senere udvikling i Europa kan ses i et andet perspektiv i artiklen om Napoleon Bonaparte – fra barndom til kejser og arv.

Hvilke kilder ligger bag billedet af Augustus?

Augustus efterlod selv en beretning om sin regeringstid, Res Gestae Divi Augusti. Den er en selvbiografisk indskrift, som ifølge kilderne blev indgraveret på bronzetavler ved mausoleet i Rom og ved templet i Ankara.

Den romerske historiker Tacitus gav et anti-augustæisk perspektiv, ifølge den engelske Wikipedia-artikel om Augustus.

Hvor kilderne går fra hinanden, fremgår forskellen af den konkrete oplysning.

Hvad blev Augustus’ varige betydning?

Augustus blev Romerrigets første kejser efter Cæsars død og indførte et principat, hvor republikanske former blev bevaret. Han døde i 14 e.Kr., og Tiberius overtog. Hans mausoleum på Marsmarken blev gravsted for ham og hans familie. For sammenligning med senere kejsere kan man læse om Napoleon Bonaparte – fra barndom til kejser og arv.

Spørgsmål om Augustus’ liv og efterliv