Morten Scheibye-Knudsen – Tager NR-tilskud mod Parkinsons

Forskningens fokus: DNA-reparation og NAD

Kernen i Scheibye-Knudsens forskning kredser om cellernes evne til at reparere skader på vores DNA. I takt med at vi bliver ældre, aftager denne evne. Samtidig falder niveauet af et centralt molekyle i kroppen, NAD (nikotinamidadenindinukleotid). NAD er helt afgørende for cellernes energiproduktion og for aktiviteten af enzymer, der er med til at reparere DNA. Faldet i NAD menes at være en væsentlig drivkraft bag aldring og udviklingen af neurodegenerative sygdomme.

Det er her, et bestemt kosttilskud kommer ind i billedet: Nikotinamid Ribosid (NR). NR er en form for vitamin B3 og en forløber for NAD. Ved at tilføre kroppen NR, kan man potentielt øge niveauet af NAD og dermed understøtte cellernes reparation og energistofskifte.

Personlig profylakse: Ét tilskud som forebyggelse

I interviews og foredrag har Scheibye-Knudsen fortalt, at han selv dagligt tager NR. Hans rationale er klart: Givet hans familiære disposition for både Parkinsons og Alzheimers, mener han, at det er en logisk og forholdsvis risikofri intervention at forsøge at øge sit NAD-niveau i en tidlig alder.

“Det giver god mening for mig at tage det. Jeg har en høj risiko for at udvikle disse sygdomme, og der er indikationer på, at NR kan være med til at vedligeholde en sund hjernefunktion.”

– Morten Scheibye-Knudsen

Han understreger dog, at det er en personlig beslutning taget på baggrund af en dybdegående forståelse af den underliggende biologi, og at han ikke kan anbefale det til alle på nuværende grundlag.

Hvad siger forskningen om NR og Parkinsons?

Det er vigtigt at pointere, at forskningen i NR og neurodegenerative sygdomme stadig er i en tidlig fase. Der er endnu ikke tale om en etableret behandling. De første humane studier, som Scheibye-Knudsen selv henviser til, har dog vist lovende resultater.

Nogle studier antyder, at tilførsel af NAD-forløbere som NR kan have en positiv effekt på symptomer og sygdomsudvikling hos patienter med Parkinsons. Man har observeret, at det kan påvirke biomarkører i blodet og i nogle tilfælde mindske ophobningen af fejlfoldede proteiner, som er karakteristisk for sygdommen.

Men forskerne er enige om, at der er behov for langt flere og større kliniske forsøg, før man kan drage endelige konklusioner. Resultaterne er “early evidence”, som man siger på forskersprog – lovende, men ikke bevist. Der er stor forskel på at påvirke en markør i blodet og på at standse eller vende en kompleks sygdom som Parkinsons.

Kost og livsstil som fundament

Selvom NR-tilskuddet får opmærksomhed, er det vigtigt at se det i en større sammenhæng. Scheibye-Knudsen praktiserer selv en holistisk tilgang, hvor kost og livsstil spiller en lige så vigtig rolle. Han følger selv principperne bag en tidsbegrænset spisning, også kendt som 16:8-faste. Det indebærer, at han spiser alle sine måltider inden for et 8-timers vindue og faster de resterende 16 timer.

Dette er en intervention, der også har vist sig at kunne påvirke NAD-niveauet positivt og stimulere cellulær reparation (autofagi). Når man faster, tvinger man kroppen til at skifte fra en tilstand af vækst til en tilstand af vedligeholdelse og reparation.

Kombinationen af en bevidst livsstil med periodisk faste og et specifikt tilskud for at understøtte de biologiske processer, der svækkes med alderen, udgør kernen i hans personlige strategi.

Konklusion: Fra personlig erfaring til fremtidens behandling?

Historien om Morten Scheibye-Knudsen illustrerer på glimrende vis, hvordan personlig erfaring kan drive videnskabelig nysgerrighed. Hans beslutning om selv at tage NR er dristig, men den er forankret i en dyb biologisk indsigt. Det er dog afgørende at huske, at hvad der fungerer for en forsker med en exceptionel forståelse af emnet, ikke nødvendigvis er den rette vej for alle.

Forskningen i NR og andre NAD-forløbere er spændende, men vi er ikke i mål. De kliniske forsøg med Parkinsons-patienter pågår, og resultaterne følges med stor interesse i det videnskabelige miljø. Indtil da, og for de fleste af os, er det stadig en gennemprøvet kost rig på grøntsager, regelmæssig motion og en sund søvnrytme, der udgør den bedste forebyggelse.

Ofte stillede spørgsmål