Kirsten Auken – Danmarks første sexolog og pioner

Kirsten Auken var en kvinde, der gik forrest, da det gjaldt om at forstå kvinders seksualitet. I 1953 forsvarede hun en disputats, der skabte overskrifter og ændrede måden, vi taler om sex på – en forskning baseret på 315 danske kvinder, der gjorde hende til Danmarks første sexolog og en markant stemme i præventionsdebatten.

Født: 25. juni 1913 · Død: 21. januar 1968 · Erhverv: Overlæge, Danmarks første sexolog · Kendt for: Forskning i kvinders seksualitet, disputats om frigiditet · Gift med: Svend Auken

Seks nøgleoplysninger om Kirsten Auken – én ting springer i øjnene: Hun var en af de første læger i Danmark, der kombinerede klinisk psykiatri med systematisk sexologisk forskning.

Hvem er Kirsten Auken?

Kirsten Auken blev født den 25. juni 1913 i København som datter af overlæge Svend Lomholt og hustru (Wikipedia). Hun voksede op i et akademisk miljø, der senere skulle forme hendes karrierevej. Efter studentereksamen læste hun først spansk og religionsvidenskab, men skiftede til lægevidenskaben – en beslutning, der førte hende hele vejen til at blive overlæge i socialpsykiatri på Rigshospitalet i 1966.

Hun blev gift med den senere socialdemokratiske politiker Svend Auken, og de fik blandt andet datteren Ida Auken, der selv blev politiker og miljøminister. Men det er Kirsten Aukens faglige bidrag, der gør hende til en markant skikkelse i dansk medicinhistorie.

Implikationen: Hendes forskning tvang det etablerede samfund til at forholde sig til kvinders faktiske erfaringer, ikke blot formodninger.

Hvad var Kirsten Aukens banebrydende forskning i kvinders seksualitet?

I 1953 forsvarede Kirsten Auken sin doktordisputats “Undersøgelser over unge kvinders sexuelle adfærd” på Aarhus Universitet. Hun var inspireret af den amerikanske sexolog Alfred C. Kinsey, men ønskede at lave den første systematiske undersøgelse af danske kvinders seksuelle vaner. Undersøgelsen omfattede 315 kvinder og blev indsamlet mellem 1944 og 1947 (Syddansk Universitets publikation).

Resultaterne var opsigtsvækkende: Kun en fjerdedel af de unge kvinder havde prøvet at onanere, to tredjedele mente at være frigide, og halvdelen af de seksuelt erfarne havde indvilget i første samleje efter partnerpres. Godt halvdelen af de rapporterede svangerskaber var uplanlagte.

Hun ønskede at belyse danske menneskers seksuelle vaner og bevæggrunde nøgternt og fordomsfrit.

— Ugeskrift for Læger

Forsvaret af disputatsen blev en mediebegivenhed. 400 pladser i auditoriet slog ikke til, og aviser fra hele landet dækkede forsvaret som forsidestof (Det Kongelige Bibliotek).

Mønsteret er tydeligt: Den videnskabelige metode mødte kulturel modstand, men netop derfor fik data en politisk kraft, der ændrede samfundsdebatten.

Hvordan blev Kirsten Auken landskendt?

Efter disputatsen fortsatte Kirsten Auken sin karriere som socialpsykiatrisk overlæge på Rigshospitalet fra 1966. Hun blev en af efterkrigstidens ledende forkæmpere for seksualoplysning og en aktiv deltager i præventionsdebatten (Wikipedia). Hendes arbejde blev brugt som argument for bedre adgang til prævention og seksualundervisning i skolerne (Betænkning om seksualundervisning).

Kirsten Auken døde den 21. januar 1968 på Frederiksberg, blot 54 år gammel. Men hendes indflydelse lever videre. Hun betragtes i dag som en af grundlæggerne af dansk sexologi – en disciplin, der siden har haft stor betydning for både behandling og forebyggelse.

Kirsten Auken var ikke blot en dygtig læge – hun var en pioner, der turde stille spørgsmål, ingen andre stillede. Hendes forskning lagde fundamentet for den åbne samtale om sex, vi i dag tager for givet. For unge kvinder i Danmark er arven klar: Retten til viden om egen krop er ikke til forhandling. Men kampen for at bevare den åbenhed kræver fortsat modige forskere og politikere, der tør udfordre tabuerne.