Jens Langhorn – journalist bag ‘Skolens tabte børn’

Hvert år er der tusindvis af danske børn, hvis mavefornemmelse om skolen er så tung, at kroppen siger fra – det rammer både børn, forældre og hele klasser, og alligevel er det et fænomen, der let misforstås. Her får du historien bag dokumentaren “Skolens tabte børn”, hvad tallene viser, og hvilken hjælp der faktisk virker, når skolefraværet bliver et mareridt.

Tal fra Børns Vilkår viser, at hele 86.000 danske børn i skolealderen har et bekymrende skolefravær – og dokumentaren blev til, efter at journalisten bag selv oplevede at have et barn med skolevægring.

Bekymrende fravær: 86.000 børn · Langvarigt fravær fordoblet: 10 år · Dokumentar: “Skolens tabte børn”

Jens Langhorn: Journalisten bag dokumentaren

Jens Langhorn er en dansk dokumentarist, hvis personlige udgangspunkt har været med til at sætte skolevægring på dagsordenen. Han er uddannet journalist og kendt for at arbejde i øjenhøjde med udsatte børn og familier. Sammen med Marie Skovgaard skabte han “Skolens tabte børn” – en serie, der følger flere familier gennem et skoleår, men hvor historien også er forankret i Langhorns egne erfaringer som far. Filmmagasinet Ekko beskriver ham som dokumentarist og journalist.

Hvem er Jens Langhorns kone?

Jens Langhorn er ifølge formodninger gift med Louise Gielov, men dette er ikke officielt bekræftet. Hans ægteskabelige status er privat.

Hvor bor Jens Langhorn?

Han bor i København, men den præcise adresse er ikke offentliggjort.

Hvem har lavet skolens tabte børn?

Dokumentaren er skabt af Jens Langhorn og Marie Skovgaard, som har fulgt flere familier gennem et skoleår.

Det er en dokumentar, der ikke bare skildrer problemet, men som også giver et indblik i, hvad der sker i familierne – og hvorfor børnene reagerer, som de gør.

Anmeldelse i Filmmagasinet Ekko

Baggrunden for dokumentaren er personlig. Ifølge udsendelse på DR og interview med Alt.dk har Langhorn tre børn, og det var oplevelsen med et af dem, der fik ham til at undersøge fænomenet nærmere. Det personlige engagement skinner igennem i værket – og det er måske også derfor, at serien har ramt en nerve hos både forældre og fagfolk. Langhorns dokumentar blev desuden nomineret til Cavlingprisen i 2025.

Implikationen: Langhorns personlige engagement giver dokumentaren en autenticitet, der har sat skolevægring på den nationale dagsorden.

Hvad er skolevægring? – Definition og fakta

Skolevægring er et begreb, der dækker over mere end blot “pjækkeri”. Det handler om et barn, der aktivt undgår skolen, ofte med stærk angst og utilpashed til følge. Forskellen på almindeligt fravær og egentlig skolevægring er ofte motivationen og omstændighederne bag. Dansk Pædagogisk Forening beskriver skolevægring som en form for skolefravær, hvor barnet aktivt undgår skolen på grund af mistrivsel.

Hvad er symptomerne på skolevægring hos børn?

De typiske symptomer omfatter angst, panik, hovedpine, mavesmerter, social isolation og manglende motivation. Barnet viser ofte modstand mod at forlade hjemmet om morgenen.

Det er vigtigt at skelne mellem de forskellige grader af fravær. Sygeforsikringen “danmark” skriver, at antallet af elever med langvarigt, ufrivilligt skolefravær er fordoblet de seneste 10 år. Det er altså ikke et marginalt problem, men noget, der rammer flere og flere familier. Og ofte er skolevægringen ikke et udtryk for manglende lyst, men et signal om, at barnet har det svært.

Skolevægring er et signal om mistrivsel, ikke et adfærdsproblem. Børnene siger ikke “jeg gider ikke” – de siger “jeg kan ikke”.

Faglig viden om skolefravær – opsamlet hos Børns Vilkår

Bundlinje: Skolevægring er et symptom på mistrivsel, og det skal forstås som et signal fra barnet, ikke som et bevidst fravalg. Skelnen mellem “ikke vil” og “ikke kan” er afgørende for at hjælpe barnet videre.

Omfanget: Hvor mange børn rammer det?

Hvor mange danske børn har skolevægring?

For at forstå alvoren i sagen, er det værd at se på de nyeste tal. Ifølge en opgørelse fra Børns Vilkår er antallet af børn med bekymrende skolefravær i Danmark opgjort til 86.000 børn. Det fremgår af Børns Vilkårs landstal.

Disse tal viser, at det ikke er en lille gruppe “pænt fraværende” børn, men en stor gruppe, der reelt ikke er i stand til at gå i skole. Når fraværet bliver så omfattende, har det også konsekvenser for trivslen – ikke kun for barnet, men for hele familien og det øvrige klassesammenhæng.

Mønsteret: De massive tal viser, at skolevægring ikke længere kan ignoreres som enkelttilfælde.

Hvad karakteriserer de berørte familier?

Selvom skolevægring rammer bredt, er der nogle fællestræk for de familier, som ofte er berørt. Ifølge Dansk Pædagogisk Forening understreges det, at børn med skolevægring ofte er børn med et højt fravær, der afspejler en underliggende mistrivsel – og at det kan ramme alle børn, uanset baggrund.

Det er dog værd at bemærke, at Børns Vilkår peger på, at alenearbejde og bekymrende fravær er nært forbundet med børnenes mentale trivsel. Fælles for mange af børnene er, at de ofte er højt engagerede, har et stort ansvar for egen præstation, eller at de har været udsat for noget i skolemiljøet, som har givet dem en berettiget utryghed. Det personlige møde med familierne viser også, at der ofte er en historie om manglende anerkendelse fra skolens side, eller at barnet har et særligt sensitivt temperament.

Langhorns dokumentar følger netop flere af disse forskellige familier – børn der mistrives, forældre der er magtesløse, og fagfolk der gør deres bedste. Det giver et nuanceret billede af, at der ikke findes en “typisk” skolevægrer, men at der ofte er et mønster i oplevelsen af at være fanget i en ond cirkel.

Hvad dette betyder: Problemet kan ikke løses med en ensartet løsning – det kræver individuelle indsatser.

Eksperter og fagfolk: Hvad siger de?

Hvad sker der, hvis børn ikke går i skole?

Konsekvenserne er omfattende: Juridisk kan forældre få bøde efter 15 dages ulovligt fravær. Socialt mister barnet fællesskab og kan mistrives yderligere. Fagligt opstår et efterslæb. Derudover koster 30 dages sygefravær arbejdsgiveren ca. 4.000 kr. pr. dag.

Flere fagfolk og institutioner har gennem årene bidraget med viden om, hvordan man bedst hjælper børn med skolevægring. En ting står klart: Løsningen er ikke at presse barnet hårdere, men at finde ind til kernen af problemet.

• Børns Vilkår anbefaler en tidlig og vedholdende indsats, hvor barnets egen oplevelse tages alvorligt.
• Sygeforsikringen “danmark” peger på, at forældre skal hjælpes til at forstå deres barns reaktion og ikke mindst til at give dem tryghed og tillid til at vende tilbage.
• Dansk Pædagogisk Forening har udarbejdet temaer om skolefravær, der beskriver, hvordan pædagogisk personale og lærere skal arbejde med at skabe trygge rammer.
• Forældrekommissionen har desuden peget på, at skolevægring ofte hænger sammen med mistrivsel i skolen, og at der skal handles tidligere. Forældrekommissionen

Der er ikke nogen quick fix. Men der er håb, hvis vi giver barnet ro, tid og en oplevelse af at blive mødt i sin angst – frem for at straffe fraværet.

Børns Vilkår – faglig rådgivning

Det fælles budskab fra eksperterne er, at forståelse og tålmodighed er nøgleord, og at et tværfagligt samarbejde mellem skole, PPR og forældre er den eneste vej frem, hvis man skal vende udviklingen.

Implikationen: En systematisk, ikke-straffende tilgang er afgørende for at bryde den onde cirkel.

Hvad virker? – Forebyggelse og indsatser

Den gode nyhed er, at skolevægring ofte kan vendes, hvis indsatsen sættes tidligt ind, og hvis der er et tæt samarbejde mellem hjem og skole. Børns Vilkår anbefaler en gradueret og anerkendende tilgang, hvor barnet langsomt genoptræner sin skolegang.

Nogle af de konkrete tiltag, der ofte fremhæves fra forskellige faglige aktører omkring området, er:

• Tidlig opsporing: Jo før et fraværsmønster opdages, jo lettere er det at gøre noget ved det. Sygeforsikringen “danmark”
• Aftale om fremmøde: At lave en konkret plan for, hvordan barnet kommer afsted – om det så bare er ned på skolen og hilse på i første omgang.
• Rolige rammer: At skabe forudsigelighed i hverdagen.

Det er dog vigtigt at understrege, at der ikke findes én løsning, der passer til alle. Derfor er det også afgørende, at skolerne tager kontakt til forældrene med nysgerrighed frem for anklager, når fraværet begynder at være bekymrende. Forældrekommissionen peger netop på vigtigheden af en “helhedsorienteret indsats”.

Hvad dette betyder: Tid og tålmodighed er de vigtigste redskaber i en vellykket indsats.

Ofte stillede spørgsmål om skolevægring

Relateret læsning

Vil du vide mere om de personer og temaer, der omgærder denne fortælling? Så kan du med fordel læse mere om de aktører, der har været med til at sætte fokus på børns mistrivsel i skolen.

• Andreas Kraul – DR’s fodboldkommentator og profil på digitalmedie.dk

Jens Langhorns dokumentar har sat en vigtig debat i gang om skolevægring – og med den rette indsats kan flere børn hjælpes tilbage i skole.