Niki Lauda – liv, ulykke og tre verdensmesterskaber

Født: 22. februar 1949 ·
Død: 20. maj 2019 ·
VM-titler: 3 ·
Grand Prix-sejre: 25 ·
Luftfart: Lauda Air, Niki, Lauda

Otte nøgletal fra en karriere, der spændte over mere end 30 år. Mønstret er ikke kvantitet, men timing: 171 starter, 25 sejre og tre VM-titler, der kom i to forskellige årtier – tal, som The Irish Times (irsk dagblad) samlede i sin nekrolog.

Hvad skete der med Niki Lauda?

Niki Lauda var en af de få kørere, hvis eftermæle ikke kun handler om sejre, men om hvordan han overlevede et af Formel 1’s mest kendte uheld. BBC News (britisk public service-medie) skrev i sin nekrolog, at han døde 20. maj 2019 i en alder af 70 år.

Hvordan døde Niki Lauda?

Lauda havde længe levet med følgerne efter ulykken i 1976, hvor giftige gasser beskadigede hans lunger. Flere nekrologer, herunder SBS News (australsk public service-medie), knyttede hans død til de skader, han bar med sig resten af livet.

De sidste år var præget af sygdom, og det står fast, at Lauda døde i Zürich, 70 år gammel. Han efterlod sig en karriere, der strakte sig fra 1970’ernes farligste racerløb til luftfartens ledelsesgange.

Hvilken Formel 1-kører blev forbrændt?

• Niki Lauda var den østrigske kører, der blev fanget i sin brændende Ferrari under Tysklands Grand Prix i 1976 (Motorsports Hall of Fame (motorsportens æresgalleri))
• Han pådrog sig tredjegradsforbrændinger i hoved og ansigt og indåndede giftige gasser, der beskadigede lungerne (BBC News (britisk public service-medie))
• Andre kørere trak ham ud af vraget, før nødhjælpen nåede frem (Motorsports Hall of Fame)

Flere nekrologer fremhævede, at Lauda vendte tilbage til Formel 1 blot seks uger efter ulykken – et comeback, der blev en del af hans legende. Han bar resten af livet tydelige ar efter forbrændingerne, og ulykken blev et fast referencepunkt i enhver beskrivelse af hans karriere.

Det vigtige er ikke kun skadernes omfang, men det, de gjorde ved sporten: ulykken på Nürburgring blev et argument for, at Formel 1 ikke kunne blive ved med at køre på baner uden ordentligt sikkerhedsudstyr. For Lauda selv blev skaderne en del af hans identitet – og et bevis på, at han var villig til at betale prisen for at køre hurtigt.

Hvornår kørte Niki Lauda galt?

Ulykken den 1. august 1976 blev et vendepunkt – ikke bare for Lauda, men for debatten om sikkerhed i Formel 1. BBC News (britisk public service-medie) placerede hændelsen til Tysklands Grand Prix på Nürburgring.

Hvad forårsagede ulykken?

• Lauda mistede kontrollen under løbet og ramte barrieren på den berygtede Nordsløjfe (Motorsports Hall of Fame (motorsportens æresgalleri))
• Bilen brød i brand, og Lauda blev fanget i vraget
• Andre kørere trak ham fri, før nødhjælpen nåede frem (Motorsports Hall of Fame)

Flere detaljer om det præcise forløb er stadig omdiskuteret, men de fleste beretninger er enige om, at det var de andre kørere, der fik ham ud i tide. SBS News beretter, at en præst blev tilkaldt til at give ham de sidste sakramenter, mens han lå i koma efter ulykken (SBS News (australsk public service-medie)).

Hvor alvorlige var skaderne?

Forbrændinger: tredje grad ·
Område: hoved og ansigt ·
Lunger: giftige gasser ·
Comeback: seks uger

• Tredjegradsforbrændinger i hoved og ansigt samt skader fra giftige gasser i lungerne (BBC News (britisk public service-medie))
• Han blev trukket ud af vraget af andre kørere og overlevede mod alle odds (Motorsports Hall of Fame)
• Ifølge SBS News (australsk public service-medie) blev en præst tilkaldt til de sidste sakramenter, mens han lå i koma efter ulykken

Nekrologen fra Car and Driver (amerikansk bilmagasin) fremhævede, at han vendte tilbage til Formel 1 blot seks uger efter ulykken – et comeback, der blev en del af hans legende.

Det vigtige er ikke kun skadernes omfang, men det, de gjorde ved sporten: Ulykken blev et argument for, at Formel 1 ikke kunne blive ved med at køre på baner uden ordentligt sikkerhedsudstyr. For Lauda selv blev skaderne en del af hans identitet – og et bevis på, at han var villig til at betale prisen for at køre hurtigt.

Hvor mange gange vandt Niki Lauda?

Laudas styrke var ikke kun at overleve, men at vinde igen. Han vandt verdensmesterskabet tre gange – et tal, der går igen i alle biografiske oversigter over Formel 1.

Hvilke år vandt Niki Lauda verdensmesterskabet?

1975: Ferrari ·
1977: Ferrari ·
1984: McLaren

Den første VM-titel kom i 1975 med Ferrari, den anden i 1977 efter ulykken – og den tredje i 1984 med McLaren. Han var dermed den første kører til at vinde verdensmesterskabet for både Ferrari og McLaren.

Hvor mange Grand Prix-sejre opnåede han?

• 25 Grand Prix-sejre i alt
• 171 Grand Prix-starter
• 54 podieplaceringer, 24 pole positions og 23 hurtigste omgange

Lauda kørte 171 Grand Prix’er, tog 25 sejre og stod på podiet 54 gange. Hans 24 pole positions og 23 hurtigste omgange understreger, at han ikke kun var hurtig i kvalifikationen, men også i løbstempo.

Mønstret i Laudas statistik er, at han præsterede i to perioder af sit liv: før ulykken med Ferrari og efter comebacket med McLaren. Det adskiller ham fra de fleste mestre, hvis karriere har ét højdepunkt; hans havde to.

Hvem kørte Niki Lauda for?

Lauda skiftede hold flere gange i en tid, hvor kørerloyalitet var sjældnere end i dag. Han kørte for March, BRM, Ferrari, Brabham og McLaren – og havde dermed en sjælden evne til at skifte lejr uden at miste fart.

Hvilke Formel 1-hold kørte Niki Lauda for?

• March – debut i 1971
• BRM
• Ferrari – holdet han kørte for, da ulykken skete i 1976
• Brabham
• McLaren – holdet han vandt sin tredje VM-titel med i 1984

Listen viser en kører, der aldrig blev låst fast til ét team. Han debuterede med March i 1971 og vandt sin sidste VM-titel hos McLaren i 1984.

Hvilket hold kørte han for i 1976?

1976: Ferrari ·
Ulykke: Nürburgring ·
Resultat: comeback samme sæson

I 1976 var Lauda hos Ferrari, og ulykken skete under Tysklands Grand Prix på Nürburgring. Han blev hos Ferrari efter ulykken og vandt sin anden VM-titel med holdet i 1977.

Det interessante er ikke kun holdlisten, men hvad den siger om Lauda: Han forlod Ferrari i 1977, kom tilbage til McLaren i 1980’erne og fungerede senere som konsulent for Ferrari. I en sport, hvor kørere ofte bliver ét med deres team, formåede han at være sin egen mærkevare.

Hvor er Niki Lauda fra?

Niki Lauda blev født i Wien og var østriger hele livet. Men hans historie er ikke kun en østrigsk historie – den blev international, fordi han kombinerede racerkørsel med luftfart på en måde, ingen havde set før.

Hvem var Niki Laudas kone?

• Birgit Lauda – hans kone på dødstidspunktet
• Marlene Knaus – tidligere partner

Hans kone var Birgit Lauda. Tidligere var han gift med Marlene Knaus, og de to forhold blev beskrevet i de fleste nekrologer over ham.

Hvilken nationalitet havde Niki Lauda?

• Østrigsk – født i Wien, Østrig
• Døde i Zürich, Schweiz

Lauda blev født i Wien, og hans østrigske ophav var en vigtig del af hans identitet. Han grundlagde østrigske flyselskaber, der skabte arbejdspladser i hjemlandet.

Hvem var Niki Laudas børn?

• Mathias Lauda
• Lukas Lauda

Niki Lauda havde to sønner: Mathias og Lukas.

Det interessante ved hans baggrund er, at han ikke passede ind i den klassiske kører-form: Han kom fra en velstående familie, forlod skolen for at køre racerløb og endte med at bygge forretninger, der rakte ud over motorsporten.

Tidslinje: Fra Nürburgring til luftfarten

Laudas liv kan deles i to spor: det ene på racerbanen, det andet i luften. Tidslinjen nedenfor samler de vigtigste nedslag – fra fødslen i Wien til etableringen af Lauda Air og dødsfaldet i 2019.

• 22. februar 1949 – Niki Lauda fødes i Wien (The Irish Times (irsk dagblad))
• 1971 – Formel 1-debut med March (The Irish Times)
• 1975 – Første VM-titel med Ferrari (The Irish Times)
• 1. august 1976 – Ulykken på Nürburgring (Motorsports Hall of Fame)
• 1977 – Anden VM-titel med Ferrari (The Irish Times)
• 1979 – Grundlæggelse af Lauda Air (Motorsports Hall of Fame)
• 1984 – Tredje VM-titel med McLaren (The Irish Times)
• Omkring 1985 – Lauda Air begynder operationel drift ifølge Car and Driver (Car and Driver (amerikansk bilmagasin))
• 26. maj 1991 – Lauda Air-fly styrtede ned i Thailand; 223 mennesker mistede livet (SBS News; The Globe and Mail)
• 20. maj 2019 – Niki Lauda dør i Zürich, 70 år gammel (BBC News)

De biografiske nøgletal i tidslinjen følger de oversigter, som The Irish Times (irsk dagblad) bragte i sin nekrolog.

Mønstret i tidslinjen er tydeligt: Lauda byggede sit første liv på racerbanen, sit andet liv i luften – og 1991 viste, at han tog samme risiko i begge verdener.

Det bekræftede og det uvisse

Ikke alt om Niki Lauda er lige godt dokumenteret. Her er, hvad vi med sikkerhed ved, og hvad der stadig er omdiskuteret eller uklart.

Bekræftede fakta

• Han døde 20. maj 2019 i Zürich i en alder af 70 år (The Globe and Mail (canadisk dagblad))
• Han overlevede en brandulykke under Tysklands Grand Prix i 1976 (SBS News (australsk public service-medie))
• Han grundlagde Lauda Air i 1979 (Motorsports Hall of Fame (motorsportens æresgalleri))
• Han vandt tre verdensmesterskaber i Formel 1 (The Irish Times (irsk dagblad))

Hvad der er uklart

• Hvorvidt en præst blev tilkaldt til de sidste sakramenter, mens Lauda lå i koma efter 1976-ulykken (SBS News (australsk public service-medie))
• Hvornår Lauda Air præcis begyndte at flyve: 1978 ifølge AeroTime, operationel drift omkring 1985 ifølge Car and Driver (AeroTime (luftfartsmedie); Car and Driver (amerikansk bilmagasin))
• Størrelsen af hans formue blev aldrig officielt offentliggjort
• Ejerforholdene omkring de senere selskaber var komplekse: Niki blev ifølge GRANDPRIX247 solgt til Air Berlin i 2011, men hvor mange af selskaberne der reelt var Laudas egne, er ikke entydigt (GRANDPRIX247 (Formel 1-nyhedssite))

Det vigtige forbehold er, at selv de mest genfortalte historier fra ulykken i 1976 ikke altid kan verificeres detalje for detalje. Det gælder både præstens rolle ved sygelejet og de tidlige år for Lauda Air.

Stemmer om Niki Lauda

Tre citater fanger forskellige sider af Lauda: hans egen tilgang til risiko, den respekt, han nød hos yngre kørere, og den måde, medierne huskede ham på.

“Jeg var ikke bange for døden, men for ikke at kunne køre igen.”

Niki Lauda om tiden efter sin ulykke

“Han var en af mine helte.”

Lewis Hamilton om Niki Lauda

“En Formel 1-road warrior, der rykkede grænserne.”

Sådan beskrev The Irish Times (irsk dagblad) ham i sin nekrolog

Tilsammen viser citaterne en mand, der af andre blev husket for mod og vilje, mens han selv så det anderledes: For ham handlede det om at kunne fortsætte, ikke om at være modig.

Læren af Niki Lauda er ikke, at man skal overleve sine egne fejl, men at man skal bygge systemer, der gør fejlene mindre fatale. Efter Lauda Air-styrtet i 1991 rejste han selv til Thailand for at finde årsagen, og efterforskningen pegede på en udløst thrust reverser på Boeing 767’eren (SBS News; Car and Driver). For østrigske iværksættere og ledere er konsekvensen klar: tålmodighed og teknisk kontrol vinder over ego – ellers ender man som både helt og advarsel.

Ofte stillede spørgsmål

Her er svarene på de mest stillede spørgsmål om Niki Lauda.

Det vigtigste at huske er, at de fleste af hans resultater kom efter den ulykke, der ville have afsluttet de fleste andre karrierer.

Kilder

• BBC News (britisk public service-medie)
• The Globe and Mail (canadisk dagblad)
• SBS News (australsk public service-medie)
• Motorsports Hall of Fame (motorsportens æresgalleri)
• AeroTime (luftfartsmedie)
• Car and Driver (amerikansk bilmagasin)
• The Irish Times (irsk dagblad)
• GRANDPRIX247 (Formel 1-nyhedssite)
• ABC News (amerikansk tv-nyhedsnetværk)

De vigtigste oplysninger er dækket af flere uafhængige kilder.

Relateret læsning

• Clark Gable − Biografi, Dødsårsag og Oscars
• Dodi Al-Fayed: Biografi, forhold til Diana og dødsulykke

Mere baggrund om kendte personer og deres eftermæle finder du i de relaterede artikler.