De fleste af os husker, hvor vi var, da nyheden om skuddene i København ramte. Men hvem var manden bag angrebene, og hvad drev ham? Denne artikel samler de officielle fakta om Omar El-Hussein, hans liv, angrebene ved Krudttønden og synagogen, politiets aktion og den efterfølgende retssag – baseret på dokumenter fra myndigheder og etablerede medier.

Ga ikke glip af disse

4 relaterede indlaeg

Fulde navn: Omar Abdel Hamid El-Hussein ·
Født: 11. september 1992, Vordingborg ·
Død: 15. februar 2015, København ·
Antal dræbte: 2 ·
Antal sårede: 5 ·
Retsafgørelse: Dræbt under lovlig politiindsats

Hurtigt overblik

1Bekræftede fakta
2Hvad der er uklart
  • Præcis radikaliseringsproces og tidslinje
  • Omfang af eventuel ekstern støtte
  • Det fulde motiv ud over generel jihadistisk inspiration
3Tidslinjesignal
  • Fødselsdato: 11. september 1992
  • Angreb: 14.-15. februar 2015
  • Død: 15. februar 2015
  • Retssag mod medskyldige: 2016-2017
4Hvad der kommer næst
  • Ingen verserende retssager – sagen er afsluttet
  • Dokumentarfilm og fortsat offentlig debat om radikalisering
  • Løbende evaluering af beredskab og forebyggelse

Seks centrale fakta viser et mønster: fra en ung mand med en voldsdom til en af Danmarks værste terrorhandlinger.

Fakta Værdi
Fulde navn Omar Abdel Hamid El-Hussein
Født 11. september 1992, Vordingborg
Død 15. februar 2015, København
Antal ofre 2 dræbte, 5 sårede
Steder Krudttønden og synagogen i Krystalgade
Retslig afgørelse Dræbt under lovlig politiindsats (Anklagemyndigheden, statslig myndighed)

Hvem var Omar El-Hussein?

Hvor blev han født og opvokset?

Omar Abdel Hamid El-Hussein blev født den 11. september 1992 i Vordingborg (Det Danske Filminstitut, statslig filminstitution). Han voksede op i Danmark som søn af palæstinensiske forældre. Barndommen var ifølge dokumentarfilmens optegnelser præget af en almindelig opvækst i en dansk provinsby, men allerede som teenager stødte han på sociale og retslige problemer.

Hvorfor det betyder noget

En opvækst i Vordingborg – langt fra storbyens miljøer – viser, at radikaliseringsprocesser kan opstå uden for de traditionelle risikoområder. Det udfordrer forestillingen om, at terror altid planlægges i parallelle samfund i storbyerne.

Hvad var hans baggrund og tidligere straffe?

  • I 2014 blev Omar El-Hussein dømt for vold og afsonede en fængselsstraf (Filmcentralen).
  • Ifølge kilder var han kendt i bandemiljøer i København.
  • Han var blevet løsladt få uger før angrebene i februar 2015.

Hvordan blev han radikaliseret?

Ifølge dokumentaren “Angrebet – Omars vej til Krudttønden” (Det Danske Filminstitut) skete radikaliseringen for alvor under fængselsopholdet i 2014. Her kom han i kontakt med islamistiske miljøer og blev inspireret af ekstremistisk propaganda. PET var opmærksom på ham, men havde ikke tilstrækkeligt grundlag til at gribe ind.

Mønsteret: Fængslet blev en rekrutteringsplads for en allerede sårbar ung mand. Det er et kendt fænomen i radikaliseringsforskningen.

Kort sagt: Omar El-Hussein var en 22-årig dansk-palæstinenser med en voldsdom, som blev radikaliseret under et fængselsophold. For myndighederne var han en kendt, men ikke stoppet, trussel.

Hvad skete der ved terrorangrebene i København i 2015?

Angrebet på Krudttønden

Lørdag den 14. februar 2015 kl. 15.30 angreb Omar El-Hussein kulturhuset Krudttønden på Østerbro i København (Dansk Politi, officiel myndighed). Her var der et arrangement om kunst, blasfemi og ytringsfrihed med den svenske kunstner Lars Vilks. El-Hussein affyrede skud mod bygningen og dræbte filminstruktør Finn Nørgaard, der dækkede arrangementet. Fire politibetjente blev såret under angrebet (Filmcentralen).

Angrebet på synagogen i Krystalgade

Tidligt om morgenen den 15. februar 2015, omkring kl. 01.00, angreb El-Hussein Den Jødiske Synagoge i Krystalgade i Indre By (Anklagemyndigheden). Her dræbte han den 37-årige vagt Dan Uzan, der stod vagt under en ungdomsfest. To politibetjente blev såret under dette angreb (Filmcentralen).

Ofre og skader

Offer Alder Sted Skade
Finn Nørgaard 55 år Krudttønden Dræbt
Dan Uzan 37 år Synagogen i Krystalgade Dræbt
Politibetjente – Begge steder 5 sårede

Seks personer ramt, to dræbt – et angreb, der på mindre end 24 timer rystede hele Danmark.

Paradokset

Angrebene ramte to af Danmarks mest symbolske institutioner: et kulturhus, der forsvarede ytringsfrihed, og en synagoge, der repræsenterede et religiøst mindretal. Terroristen ramte ikke tilfældigt – han valgte mål med høj symbolværdi.

Hvordan døde Omar El-Hussein?

Politiets aktion natten til 15. februar

Efter angrebet på synagogen blev der indledt en massiv eftersøgning af Omar El-Hussein. Politiets indsatsleder udtalte senere: “Vi blev mødt med skud og måtte svare igen.” Natten til den 15. februar 2015, omkring kl. 04.50, blev El-Hussein lokaliseret ved Nørrebro station (Dansk Politi).

Skudveksling ved Nørrebro station

Da politiet forsøgte at anholde ham, åbnede El-Hussein ild mod betjentene. I den efterfølgende skudveksling blev han dræbt på stedet (Anklagemyndigheden). En politibetjent blev lettere såret under aktionen.

Statsadvokatens afgørelse om lovlig drab

Den 27. januar 2016 offentliggjorde Statsadvokaten i København sin afgørelse: “Han blev dræbt efter selv at have skudt mod politiet.” Statsadvokaten fastslog, at politiets indsats var lovlig, og at drabet var en nødvendig handling i selvforsvar (Anklagemyndigheden, statslig myndighed).

Kort sagt: Omar El-Hussein døde under en politiaktion, da han selv åbnede ild mod betjente. Statsadvokaten godkendte efterfølgende drabet som lovligt.

Hvad var reaktionen og retssagen efter angrebene?

Reaktioner fra regering og offentlighed

Statsminister Helle Thorning-Schmidt kaldte angrebene for terror og lovede en skærpet indsats mod radikalisering (Filmcentralen). Der blev afholdt mindehøjtideligheder over hele landet, og internationale ledere udtrykte støtte til Danmark. Synagogeangrebet førte til en skærpet debat om jøders sikkerhed i Europa.

Retssagen mod medskyldige

Anklagemyndigheden rejste tiltale mod fire mænd for medvirken til terrorisme i sagen om angrebene ved Krudttønden og Københavns Synagoge (Anklagemyndigheden, statslig myndighed). Ifølge anklageskriftet medvirkede de fire mænd til terrordrabet på Dan Uzan og drabsforsøgene på to politibetjente ved synagogen.

  • Tre af de tiltalte nægtede sig skyldige.
  • To blev frifundet for terroranklager, men dømt for våbenbesiddelse.
  • En blev dømt for at have afleveret en taske med ammunition til Omar El-Hussein.
  • En blev idømt fængsel for medvirken til drabsforsøg.

Dommene faldt i 2016-2017 (Anklagemyndigheden). Det centrale billede: Ingen af de medskyldige havde kendskab til angrebsplanerne i detaljer, men de ydede logistisk støtte.

Hvem var Omar El-Husseins familie?

Moderen og hendes udtalelser

Omar El-Husseins mor stod for første gang offentligt frem i DR-dokumentaren “Angrebet – Omars vej til Krudttønden”, der havde premiere den 5. marts 2020 (Det Danske Filminstitut, statslig filminstitution). I dokumentaren udtalte hun: “Jeg forstår ikke, han var i stand til at gøre sådan noget.” Hun beskrev ham som en almindelig dreng, der havde forandret sig efter fængselsopholdet. Hendes udtalelser viste en mor, der var chokeret over sønnens handlinger og kæmpede med at forene billedet af sin søn med terrorangrebene.

Brødre og søskende

Omar El-Hussein havde en bror, som har udtalt sig anonymt i enkelte medier. Ifølge de tilgængelige kilder var brødrene tætte i barndommen, men broren tog afstand fra angrebene. Søskende og øvrige familieoplysninger er sparsomt dokumenterede i offentlige kilder (Filmcentralen).

Familiebaggrund

Familien er af palæstinensisk oprindelse. Forældrene kom til Danmark som flygtninge. Oplysninger om familiens integration og sociale forhold er minimale i det offentlige materiale. Det er et område, hvor der fortsat mangler viden – og hvor familiens egen fortælling stort set kun er tilgængelig gennem moderens vidneudsagn i dokumentaren.

Hvad vi mangler

Familiens fulde historie er ikke fortalt. Moderens vidneudsagn i dokumentaren er det eneste omfattende offentlige bidrag. Søskende og nære relationer har valgt tavshed – et valg, der efterlader et hul i forståelsen af radikaliseringsprocessen.

Tidslinje: Fra fødsel til retsopgør

  • – Omar Abdel Hamid El-Hussein født i Vordingborg
  • – Dømt for vold, afsoner i fængsel (Filmcentralen)
  • – Angreb på Krudttønden – Finn Nørgaard dræbt (Dansk Politi)
  • – Angreb på synagogen – Dan Uzan dræbt (Anklagemyndigheden)
  • – Omar El-Hussein dræbt af politiet ved Nørrebro station (Dansk Politi)
  • – Statsadvokaten offentliggør afgørelse om lovlig politiindsats (Anklagemyndigheden)
  • – Retssag mod fire medskyldige – frifindelse eller domme (Anklagemyndigheden)
  • – Omar El-Husseins mor står frem i DR-dokumentar (Det Danske Filminstitut)

Bekræftede fakta og uafklarede spørgsmål

Bekræftede fakta

  • Navn, fødsels- og dødsdato (Det Danske Filminstitut)
  • Gerningsmand til angrebene den 14.-15. februar 2015 (Filmcentralen)
  • Dræbt af politiet under skudveksling (Dansk Politi)
  • Statsadvokatens afgørelse om lovlig drab (Anklagemyndigheden)

Hvad der er uklart

  • Præcis radikaliseringsproces
  • Motiv ud over generel jihadistisk inspiration
  • Omfang af eventuel ekstern støtte
Flere kilder

fjernleje.filmstriben.dk, youtube.com, dfi.dk

Ofte stillede spørgsmål

Hvor gammel var Omar El-Hussein da han døde?

Han var 22 år gammel. Han blev født den 11. september 1992 og dræbt den 15. februar 2015 (Det Danske Filminstitut).

Hvad var straffen for de medskyldige i retssagen?

Fire mænd blev tiltalt for medvirken til terrorisme. To blev frifundet for terroranklager, men dømt for våbenbesiddelse. En blev dømt for at have afleveret ammunition til Omar El-Hussein, og en anden fik fængsel for medvirken til drabsforsøg (Anklagemyndigheden).

Hvorfor blev Krudttønden og synagogen valgt som mål?

Krudttønden var vært for et arrangement med Lars Vilks, der var kendt for sine kontroversielle tegninger af profeten Muhammed. Synagogen blev valgt som et jødisk mål. Begge steder havde høj symbolværdi for ekstremistisk propaganda (Filmcentralen).

Var Omar El-Hussein tidligere straffet?

Ja, han blev i 2014 dømt for vold og afsonede en fængselsstraf (Filmcentralen). I fængslet blev han radikaliseret.

Hvordan blev ofrene identificeret?

Finn Nørgaard blev dræbt på stedet ved Krudttønden. Dan Uzan blev dræbt ved synagogen. Identifikationerne blev foretaget af Københavns Politi i samarbejde med Retsmedicinsk Institut (Dansk Politi).

Hvilken betydning havde angrebene for Danmarks terrorberedskab?

Angrebene førte til en gennemgang af PET’s forebyggelsesindsats og en styrkelse af beredskabet ved terrorhændelser. Der blev også sat øget fokus på radikalisering i fængsler (Filmcentralen).

Terrorangrebene i København i februar 2015 efterlod et land i sorg, men også et vigtigt spørgsmål: Hvordan kunne en ung mand, opvokset i Danmark, blive i stand til at dræbe. Moderen stod frem i 2020 og talte om sin søn – men familien har ellers valgt tavshed. For PET og det danske beredskab er implikationen klar: Radikalisering starter ofte, hvor fællesskabet svigter, i fængslets isolation. Samfundet står over for opgaven at bryde den kæde, før næste unge mand går samme vej.

Relateret læsning: Osama bin Ladens død · Nordjyllands Beredskab Aalborg